Rejser og ophold

Gå den danske Camino: Camønoen

JP-pris 2.700 kr.
Vejl. udsalgspris 3.400 kr.

5 dage - valgfri startdato (søndag, mandag eller tirsdag 1. april - 31. oktober 2018).

I går på egen hånd. Overnatning er bestilt og bagagen fragtes fra det ene sted til det andet. I skal bare gå.

Camønoen, Danmarks nyeste vandrerute, strækker sig over 175 kilometer på øerne Møn, Bogø og Nyord i Smålandsfarvandet og fører vandrerne gennem noget af landets smukkeste og mest særegne natur og kulturlandskaber.

Turen går forbi hyggelige landsbyer, åbne marklandskaber, langs moser, enge og nogle af vore bedste badestrande. Gennem skove, forbi gravhøje, herregårde og sågar det romantiske slot Liselund. Og så selvfølgelig en af Danmarks allerstørste naturattraktioner, Møns Klint. Området med de kalkhvide klippelignende klinter er unikt, et must for naturinteresserede, der samtidig får lejlighed til at opleve mange sjældne planter, insekter og fugle.

Undervejs overnattes på komfortable bed & breakfasts, og bagagen bliver kørt til næste overnatningssted.

• Bo på idyllisk beliggende overnatningssteder langs ruten - midt i det smukke landskab.

• Gå ud og kig på aftenhimlen - Møn er certificeret som "Dark Sky" og dermed et godt sted at kigge på stjerner.

• Oplev købstaden Stege, som har den ene af de kun to bevarede byporte i Danmark.

• Kom vandrende til Møns Klint og nyd synet af de kalkhvide klipper og det turkisblå hav.

• Møn har en varieret natur med bl.a. et rigt fugleliv, vildtvoksende krydderurter og 18 forskellige orkidearter.

Dagsvandringerne er på 13-22 km. Turen starter og slutter i Stege.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse.

OBS - der tillægges kr. 145 i bookinggebyr

Se mere om turen og bestil her (skriv dit abonnementsnummer i kommentarfeltet for at få JP-prisen)

Arrangør: Vagabond Tours.

Information
Periode: 1. april til 31. oktober 2018