Rabatter

Strandingsmuseum St. George

JP-pris 0 kr.

Strandingsmuseum St. George er for hele familien, men har gjort sig ekstra umage med at gøre den alvorlige historie spændende og involverende for børn.

Over alt i udstillingen er der placeret stjernehistorier, som er invitationer til at rejse tilbage i tiden, til dengang St. George kom i havsnød.

Man kan følge Vesterhavets skiftende vejr på en tre etager høj film. Skibskatten beder om hjælp til at undgå våde poter, selvom skibet strander. På havbunden kan man låne lommelygter af dykkeren og få historierne til at lyse i mørket. Og man kan grave ”skatte” og flaskeposter op af sandbunden.

Havbunden er fuld af minder om alt, hvad der gennem tiden er sket på havet. Havet har taget liv og skibe; men havet giver hele tiden minder tilbage, hver gang nye ting, bliver fundet og bjærget op på land.

Havet er også farligt, fordi det hele tiden nedbryder alt, hvad der befinder sig under overfladen. Det går ikke lige hurtigt, men bølger, strøm og utallige organismer æder konstant løs på det hele. Bliv klog på, hvordan tidens tand forandrer historiens fortællinger.

Strandingsmuseum St. George fortæller om dramatiske strandinger ved Vestkysten og lokalbefolkningens møde med søfolk fra hele verden.

Tjek åbningstider her

Information
Rabat: 25% rabat på entréen.
Detaljer: Gælder for to voksne. Børn under 18 år har gratis adgang.
Gyldighed: Rabatten er kun for abonnenter og kan kun opnås mod forevisning af gyldigt JP-kort
Adresse: Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, 6990 Ulfborg