Rabatter

25% rabat på entréen til Glasmuseet Ebeltoft

JP-pris 0 kr.

Med en skøn beliggenhed ved Ebeltoft Vig og udsigt til Mols Bjerge er Glasmuseet Ebeltoft et yndet udflugtsmål.

Året rundt vises skiftende udstillinger med moderne glaskunst i absolut verdensklasse samt udvalgte værker fra museets anerkendte samling.

I 2019 kan du opleve figurativ glaskunst skabt af den amerikanske kunstner, John Moran. Med udstillingen On Solid Water tager han popkulturen og forbrugersamfundet under kærlig behandling. Det er første gang Moran præsenteres i Danmark.

Sideløbende kan du fordybe dig i overraskende arbejder med glasperler i udstillingen No Strings – Perler som aldrig før.

Udstillingen præsenterer værker skabt af David Chatt (USA), Shige Fujishiro (J) og Faranak Sohi (DK/IR) samt svenske Georg Ragnar Levis installation og arrangementer af perleblomster fra hans unikke samling.

Fra påske til og med efterårsferien er ovnen tændt i museets glasværksted, hvor dygtige glasmagere demonstrerer det fascinerende håndværk for publikum.

Den 1. søndag i måneden er Særlig søndag på Glasmuseet Ebeltoft. Her kan man gå med på en spændende tur rundt i museets udstillinger sammen med én af museets guider helt gratis, når entréen til museet er betalt. Oplev udstillingerne for aller første gang eller oplev dem på ny, når guiden fortæller om kunstnernes idéer og arbejdsproces, om museets historie, samlingen og meget mere.

Besøg også Stockfleth DELI  og nyd en delikat frokost tilsat skøn havudsigt. Slut besøget af i museets butik, som byder på landets største udvalg af glasdesign og unika.

Information
Rabat: 25% på entréen
Detaljer: Gælder for op til 2 voksne.
Gyldighed: Rabatten er kun for abonnenter og kan kun opnås mod forevisning af gyldigt JP-kort
Adresse: Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft