Rabatter

Fregatten Jylland - 25% rabat på entréen

JP-pris 0 kr.

Fregatten Jylland har sejlet på verdenshavene som krigsskib, kongeskib og kaserneskib. Smukt restaureret ligger den nu ved Ebeltoft Vig og byder på et hav af oplevelser og aktiviteter for børn og voksne.

Gå ombord og oplev historier om sømændene og søslag! Hver dag i højsæsonen kan du:

•    Opleve historisk rundvisning
•    Klatre i stormasten
•    Høre om fregattens kanoner
•    Lave dit eget reb  
•    Sejle ud med Robarkassen
•    Opleve et kanonskud

Kom og følg vores gratis omvisninger. Hver dag fortæller dygtige guider levende om fregattens dramatiske historie og besætningens hårde liv ombord.

Vi har både sømandshuer og kraver til vores yngste gæster. På Fregatten Jylland må du gerne lægge dig i matrosernes hængekøjer, sidde i kongens lænestol eller løfte på de tunge kanonkugler.

Alle hverdage kan du være heldig at møde Fregatten Jyllands erfarne skibstømrere, malere og smede, som konstant arbejder på at vedligeholde det smukke gamle skib. Deres faglige kunnen og viden gør Fregatten Jylland til et af verdens bedst bevarede store træskibe – verdens længste. Du er også velkommen til at kigge ind i værftets værksteder.

I højsæsonen kan du også prøve at lave dit eget reb og høre om fregattens 44 kanoner, der sendte fjendtlige skibe på flugt under slaget ved Helgoland. Oplev selv braget fra fregattens kanon, når den lades med sortkrudt og fyres af!

Er du lige så modig som matroserne var, kan du købe en klatretur og komme højt til vejrs i masten. Og når vejret tillader det kan du også købe en sejltur med fregattens lille sejlbåd Robarkassen og opleve den smukke fregat og Ebeltoft fra søsiden.

KUNSTEN GÅR OMBORD
Fra den 15. juni til den 20. oktober mødes kulturarv og kunst på fregatten. Medlemmer af Kunstnersammenslutningen Jylland skaber helt nye værker, som bliver installeret ombord og rundt omkring på museets område. Med udstillingen ”Jylland på Jylland – Kunsten går ombord” bliver skibets historie og livet ombord præsenteret med nye visuelle fortolkninger. 

VANDREFORESTILLING
I august spiller Syddjurs Egnsteater teaterstykket ”Fra drenge til mænd” om den danske prins Carl og skibsdrengen Karl i autentiske rammer ombord på Fregatten Jylland. Denne unikke vandreforestilling formidler tidens barske forhold for de unge skibsdrenge og det hårde liv til søs. Forestillingerne kan opleves i uge 32-33 for aldersgruppen 13 år og op.

Se åbningstider og program på fregatten-jylland.dk
Din entrébillet giver gratis adgang til Fregatten Jylland i en hel uge.

Information
Rabat: 25% på entréen
Detaljer: Gælder for op til to voksne.
Gyldighed: Rabatten er kun for abonnenter og kan kun opnås mod forevisning af gyldigt JP-kort
Adresse: Fregatten Jylland, S.A. Jensens vej 4, 8400 Ebeltoft