Rabatter

25% rabat på entréen til Danmarks Forsorgsmuseum

JP-pris 0 kr.

I de gribende og unikke rammer i Nordens bedst bevarede Fattiggård ligger Danmarks Forsorgsmuseum. Her er åbne døre ind til dele af vores samfunds historie, som ellers har været skjult bag mure, pigtråd og tabuer. Her fortælles de fattiges, de fysisk eller psykisk syges, de hjemløses, de ensommes, de udstødtes og de forældreløses historier.

Om Fattiggården
I 1872 blev Fattiggården i Svendborg bygget, og det var med stor stolthed, at byen kunne åbne en for tiden så moderne og fremsynet anstalt for alle dem, som ikke kunne klare sig selv eller som man mente trængte til genopdragelse.

Når man passerede porten til Fattiggården, blev man ’indlagt’. Man mistede sine borgerlige rettigheder: Stemmeret, ejendomsret, værgeretten over ens børn samt retten til at gifte sig. Det blev vurderet, om man var ’værdigt eller uværdigt trængende’. De værdige skulle bo i Forsørgelsesanstalten, hvor man f.eks. fik lov at sove i senge med madrasser. De uværdige skulle bo i Arbejdsanstalten. Her var der tremmer for vinduerne, pigtråd på murene, og man blev opdelt i kvinder og mænd. 

Stedet var i funktion frem til 1974, hvor det blev lukket, som en ’skamplet på byen’.

Udstillinger
På museet kan man desuden opleve særudstillinger, som aktualiserer, konkretiserer og individualiserer forsorgens historie. I udstillingen ’Du skal ikke tænke på din Far og Mor’ formidles f.eks. historien om at vokse på et børnehjem i det 20. århundrede. Her kobles historiske genstande med rørende erindringer.

I debatudstillingen "Fattigdom på Tværs" kan besøgende både forsøge sig som fortidens fattiginspektør eller nutidens socialrådgiver. En udstilling som i 2015 modtog Kulturregion Fyns Kulturpris. Mens man i udstillingen "Ansigt til Ansigt" kan se ind i øjnene på Fattiggårdens forbrydere.

Tjek åbningstider her

Information
Rabat: 25% rabat på entreén
Detaljer: Gælder for to voksne
Gyldighed: Rabatten er kun for abonnenter og kan kun opnås mod forevisning af gyldigt JP-kort
Adresse: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg