Bøger

Få Aarhus på væggen: Smilets tegner i Smilets By

JP-pris 100 kr.
Vejl. udsalgspris 150 kr.

JP-tegner Rasmus Sand Høyer har i anledning af JP Aarhus’ fødselsdag tegnet en særlig Aarhus-plakat, som kan komme på alles vægge.

”En dag, min søn, vil du blive tegnet, og så ved du, at du er blevet til noget.”

Disse faderlige ord skulle Chris Wammen angiveligt have sagt til sin søn, Nicolai. Unge Wammen blev som bekendt senere borgmester i Aarhus og har utallige gange lagt korpus til tegner Rasmus Sand Høyers spiddende streger i JP Aarhus.

Og det er vel ikke for meget at sige, at man først for alvor har markeret sig i aarhusiansk politik, når man har optrådt i Rasmus Sand Høyers tegninger. Flere politikere har endda haft originaltegningerne af sig selv hængende på deres kontorer.

Rasmus Sand Høyers tegninger er uløseligt forbundet med JP Aarhus, og ingen har på samme måde indfanget byens små og store begivenheder i de 20 år, avisen har eksisteret.

Derfor er det også naturligt, at Rasmus Sand Høyer står bag vores fødselsdagsplakat, hvor man med et smil på læben kan grave sig ned i byens udvikling og begivenheder gennem de seneste 20 år.

Se større version af plakaten her

Plakaten (50x70) sendes med PostNord umiddelbart efter bestillingen er modtaget (hverdage). Gratis fragt.

 

Information
Format: Paperback
Sprog: Dansk