Arrangementer

Vinsmagning i Ridehuset, Aarhus: Tysk og østrigsk vin (kl. 15.30 - 18.00)

JP-pris 195 kr.
Vejl. udsalgspris 265 kr.
Information
Dato: 26-05-2018
Tidspunkt: 15.30 - 18.00
Tilmeldingsfrist: 24-05-2018
Sted: Ridehuset, Vester Allé 1, 8000 Aarhus C

Første gang i Danmark: Gå på opdagelse i tyske og østrigske vine og bliv meget klogere på disse to prægtige vinlande, når Winemarket forvandler Ridehuset i Aarhus til en enestående fælles smagning af vine fra Tyskland og Østrig. En opvisning i, hvordan vine i verdensklasse fra et koldt klima skal laves og ikke mindst smage.

Riesling, Grüner Veltliner, Grauburgunder, Blaufränkisch, Spätburgunder, Zweigelt og Silvaner. De kommer alle sammen, og når entreen er betalt, kan du med dit glas og smagebog i hånden gå på opdagelse i over 200 åbne tyske og østrigske vine fra nogle af landets skarpeste vinhandlere.

Du kan møde og smage vin fra følgende vinhandlere:

Barrique Vin, Atomwine, Juul's Vin & Spiritus, Propperiet, Brdr. D’s Vinhandel, Vinova, L’esprit du Vin, Pinot Butik & Bar, Vinomani, Vinpusheren, Distinto, Winefamly, Domaine Brandis, Vinotheket og Hartvigs Vinbar.

Med i billetprisen er et smageglas, smagebog og mulighed for at smage 200 østrigske og tyske vine.

Der er begrænset antal billetter.

Smagningen arrangeres i et samarbejde mellem Austria Wine, Wines of Germany og Winelab.dk

Email-kvittering for betaling gælder som billet.