Arrangementer

Kbh: Premiere: Maria de Buenos Aires - kærlighed, passion og død

JP-pris 336 kr.
Vejl. udsalgspris 395 kr.
Information
Dato: 23-03-2019
Tidspunkt: 20.00
Sted: Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København K

Kom med på en forførende og berusende rejse til Buenos Aires i en original blanding af opera og argentinsk tango.

Den Jyske Operas operachef Philipp Kochheim instruerer Astor Piazzollas mesterværk med Yamil Borges og Kurt Ravn i hovedrollerne.

Forestillingen kombinerer forskellige dramatiske genrer, hvor skuespil, dans og sang i konstant skiftende konstellationer blandt de fire medvirkende vil kredse om temaerne kærlighed, sex og død i en hvirvelvind af følelser antændt af Piazzollas udødelige tango-musik fremført af et 6-mands orkester.

Handling:
En gammel mand tænker tilbage på sit livs kærlighed, som han aldrig har kunnet glemme: María, som døde for lang tid siden. Hendes ånd viser sig nu for ham, og de gennemlever hendes barndom i slumkvartererne, favelaerne, hendes drømme, hendes liv i underverdenen og i lurvede bordeller. De mindes begge deres første møde i smug og de timer, de tilbragte sammen, da de dansede i en café, nogle få dage før María blev myrdet.

OBS! Billetterne kan kun købes med rabat her. Ikke via telefon eller fremmøde på spillestedet. Max to billetter pr. abonnent.