Arrangementer

Forfatter Svend Åge Madsen i samtale med professor Henrik Skov Nielsen

JP-pris 65 kr.
Vejl. udsalgspris 75 kr.
Information
Dato: 21-09-2019
Tidspunkt: 13.30
Sted: Aarhus Teater, Teatergaden 8000 Aarhus C

Vær med, når Aarhus Teater optager podcast med Aarhus-forfatter Svend Åge Madsen og litteraturprofessor Henrik Skov Nielsen.

Siden begyndelsen af 1960’erne har Svend Åge Madsen stået som en af Danmarks mest toneangivende forfattere og dramatikere. Blandt hans mest kendte værker figurerer romanen ”Se dagens lys” (1980), der nu for første gang sættes på scenen på Aarhus Teater i en dramatiseret version. ”Se dagens lys” har urpremiere på Scala den 13. september.

Svend Åge Madsens forfatterskab er lige så omfangsrigt, som det er finurligt, og for aarhusianske læsere rummer hans værker den særlige bonus, at det giver mulighed for at opleve deres by fra en helt ny vinkel.

Svend Åge Madsen taler med professor Henrik Skov Nielsen fra nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Henrik Skov Nielsen, der bl.a. har skrevet bogen ”Tertium datur” om Svend Åge Madsens forfatterskab.

Samtalen er et led i Aarhus Teater-podcasten Kulissen, der beværtes og modereres af journalist og litteraturhistoriker Mathias Wissing.