Arrangementer

Januar 19: Aarhus Teater: Kongens fald. Drabeligt drama om det danske vægelsind

JP-pris 261 kr.
Vejl. udsalgspris 305 kr.
Information
Fra: 10-01-2019
Til: 19-01-2019
Sted: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C

KONGENS FALD blev hånligt kaldt en knaldroman, da Johannes V. Jensen udgav den i 1901. Fuld af dramatiske passager, spækket med øm og vild erotik, desperation, vold, voldtægt, mord, hestepartering med lysende indvolde og henrettelser med blodsmurte hoveder hoppende hen ad brostenene.

Men romanen er for længst kanoniseret som et mesterværk og det 20. århundredes bedste danske roman, og nu giver vi den for første gang liv på teaterscenen i samarbejde med Det Kongelige Teater.

Centralt i det historiske drama sat i 1500-tallet står soldaten Mikkel Thøgersen og kong Christian 2. To drømmere og fantaster, som vil have det hele, men ikke evner at handle i tide og gribe livet, når det står og ånder dem ind i ansigtet. En nådesløs tour de force gennem det evige og smertefulde danske vægelsind. Om at ville det gode og kærlige og gøre det onde og hadefulde. Her mødes det skidne og det smukke, det rene og urene, livsviljen og dødsdriften i eksistensens malende kværn.

JP-abonnenter får 15% rabat på alle pladser.

Billetbestilling: Login. Vælg pladser. Vælg derefter billetype: "JP abonnent"