Arrangementer

Skygger og magi. Teaterkoncert C.V. Jørgensen

JP-pris 380 kr.
Vejl. udsalgspris 445 kr.
Information
Fra: 14-08-2020
Til: 29-08-2020
Sted: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Glæd dig til 25 af C.V. Jørgensens bedste sange. Glæd dig til nye fortolkninger af Det Si'r Sig Selv, Ude af Sync, Entertaineren, Bellevue, Sæsonen er Slut, I en Blågrå Kupé, Søndags Seancer og mange flere af C.V Jørgensens udødelige sange.

I foråret 2018 drog C.V. Jørgensen på turné for første gang i otte år. Alle hans koncerter blev udsolgt på under 10 minutter. Hans seneste album (Fraklip fra det fjerne) udkom helt tilbage i 2002, men hans omfattende bagkatalog af poetisk dansk pop-rock lever i bedste velgående hos både de ældre og de nye generationer.


Som en af de største sangskrivere i nyere tid har C.V. en kolossal betydning, også for en ung generation.
I Teaterkoncert C.V. Jørgensen - Skygger & Magi fremføres sangene af et kollektiv med blandt andre musikeren Tue West, der får teaterdebut, den grønlandske musik- og skuespilstjerne Nive Nielsen og den erfarne og prisvindende skuespiller Cyron Melville.

Aveny-T og Aarhus Teater opsætter C.V. Jørgensens smukke, udtryksfulde og originale sange til en helt ny og intim teaterkoncert med det erfarne makkerpar Nikolaj Cederholm (iscenesættelse) og Kåre Bjerkø (musikalske arrangementer) i spidsen. 

JP-abonnenter har 15% rabat på alle billetkategorierne.

Klik på "Køb hos partner", vælg pladser og vælg derefter pris "JP-abonnenter"