Arrangementer

Biedermann og brandstifterne 15% rabat (22.-26. maj) for abonnenter.

JP-pris 197 kr.
Vejl. udsalgspris 230 kr.
Information
Fra: 22-05-2018
Til: 26-05-2018
Sted: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C

En latterlig og mørk komedie af Max Frisch

Biedermann er den pæne og retskafne humanist, som altid tror på det gode i mennesket. Han inviterer to fremmede til at bo i sit hus, og snart har han benzintromler, twist, lunter og onde intentioner på sit loft. Han ved, at gæsterne vil brænde hele hytten af, men slår det hen som en spøg. Biedermann tror jo på det gode.

Men hvad sker der, når de spørger, om han har tændstikker? ”Hvis de var rigtige brandstiftere, tror du så, de manglede tændstikker?” siger han til sin bekymrede hustru.

Den schweiziske dramatiker Max Frisch brød igennem i 1958 med stykket her. Det handler om den enkeltes medansvar og om at lukke øjnene for faren, og ”Biedermann og brandstifterne” er lige så brændende aktuel i dag som dengang.

Nicolaj Kopernikus spiller Biedermann i denne mørke satire, hvor fordomme, godtroenhed og ulykke slippes løs i et nærmest reality-agtigt brandskær.

Løjerne instrueres af Christian Tafdrup, der stod bag sidste års stærkt roste og prisvindende film ”Forældre”. Scenografien er lagt i hænderne på Aarhus Teaters nye husscenograf, David Gehrt, der sammen med Ida Grarup stod for scenografien på Christian Lollikes ”Erasmus Montanus” i sidste sæson.

Vil du hellere afsted 6. juni, hvor du også får intro til forestillingen af Nicolaj Kopernikus? Læs her

Billetbestilling: Login. Vælg pladser. Vælg derefter billetype: "JP abonnent"