Arrangementer

Alt er umuligt - med de nye unge skuespiltalenter

JP-pris 108 kr.
Vejl. udsalgspris 125 kr.
Information
Fra: 23-04-2020
Til: 01-05-2020
Sted: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Nu skal vi for alt i verden vise dem, at vi kan være følsomme og synge og danse og råbe og rase og græde og være fortvivlede og forelskede og forladte og hamrende humoristiske! Vi skal vise dem, at vi alle seks i løbet af én forestilling kan gennemløbe hele registret, så de kan se, præcis hvem vi er.

Og der står de så og tripper fulde af angst og forventning. Og inderst inde ved de, at det er fuldstændig umuligt at vise, hvem man er, på under to timer. Hvis ikke det var så fantastisk en mulighed, ville det nærmest være tragi-komisk.

Aarhus Teaters nye huskunstner, Nanna Cecilie Bang, har skrevet afgangsforestillingen til de seks skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole, Aarhus. Instruktør Helle Rossing sætter Alt er umuligt i scene. Både Helle Rossing og Nanna Cecilie Bang kender på egen krop den situation, de seks spillere står i. De er nemlig begge uddannet skuespillere fra samme skole.

Glæd dig til at opleve de nye talenter – det er her, du ser dem først.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole, Aarhus

JP-abonnenter har 15% rabat.