Arrangementer

Aarhus Symfoniorkester: Mageløse mesterværker.

JP-pris 233 kr.
Vejl. udsalgspris 310 kr.
Information
Dato: 14-09-2018
Tidspunkt: 19.30
Sted: Musikhuset, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

En kraftpræstation af en klaverkoncert og Brahms’ strålende sidste symfoni.

Uforfærdet nyskabende – og lige så uforfærdet i sin hengivenhed for sine musikalske forgængere: Brahms var en banebrydende traditionalist, der er blevet stående som en af de komponister, vi bliver ved at vende tilbage til. Det gælder ikke mindst den mastodontiske 2. klaverkoncert; en tour de force af musikalsk fortællelyst og melodisk overskud. Det er en kraftpræstation, både af solist og komponist, og til at tæmme tangenterne har vi naturligvis allieret os med en mesterpianist, den eminente Rudolf Buchbinder.

I den fjerde symfoni indtager Brahms for alvor den plads i musikhistorien, som han har skabt til sig selv. Symfonien er på mange måder kronen på værket for en komponist, som hyldede enhed, balance og proportioner. Det er musik, som man aldrig bliver træt af.

Kritikeren Eduard Hanslick skrev meget rammende om Brahms 4. symfoni: ”Denne symfoni er som en mørk brønd. Jo længere tid vi stirrer ned i den, jo klarere stråler stjernerne tilbage.”

Dirigent: Marc Soustrot
Solist: Rudolf Buchbinder, klaver

Værker: J. Brahms Klaverkoncert nr. 2, symfoni nr. 4

Jyllands-Posten abonnenter får 25% rabat på alle billetkategorier. Ovenstående pris er for A-billetter ekskl. gebyr.