En aften med store stænk af sort humor, serveret af Anders Lund Madsen, journalist, studievært…
Tag det roligt. Alting er muligvis uoverskueligt, og ingenting går velsagtens helt efter planerne, men der er under alle omstændigheder ét sted, hvor De med sindsro kan sætte Deres hak: Anders Lund Madsen. Når han træder ind på scenen, vil De slappe helt af og tage en dyb indånding i forvisning om, at alting er ok igen. For det er det.
"Det kan ikke gå galt" er ikke bare titlen på dette foredrag. Det er Anders Lund Madsens motto, og ikke siden en enestående uheldig episode i 1999, hvor en utilfreds tilhører kastede en sko efter ham, har Anders Lund Madsen forladt en forsamling uden at have gjort den mere glad over at være i live. Det kan muligvis lyde banalt, men det passer. "Det kan ikke gå galt" kan ikke gå galt.
Og samtidig bliver man klogere. Ikke meget, men lidt har også ret.
Anders har stadig skoen. Som en sikkerhed for, at det aldrig mere går galt. For det gør det ikke. Det kan ikke gå galt.
Arrangør: FOF Århus